IMG_20180913_154421_811.jpg
Screenshot_20180914-211609_2.jpg

YOGA KLASSER

Du kan booke din Yin Yoga eller Chandra Yoga Klasse lige HER.

YIN YOGA er en fordybende, indadvendt og meditativ praksis med fokus på klassiske yin stillinger der holdes i 3 - 6 minutter ad gangen. Du får mulighed til at gå på opdagelse i dine spændinger, fascia og dit bindevæv ved hjælp af dit åndedræt, som skaber gennemstrømning og giver fornyet energi i hele kroppen.

Jeg guider dig og du får tid til at finde dig til rette og lade tyngdekraften hjælpe dig ind i et stræk, hvor du kan smelte ind i en afslappet tilstand.

CHANDRA YOGA er en fordybende og meditativ praksis med fokus på klassiske yin stillinger og bløde dynamiske stillinger der bevæger din rygsøjle.

DU SKAL IKKE PRÆSTERE

Fælles for mine klasser er at du ikke skal præstere. Øvelserne kan se meget forskellige ud fra krop til krop. Der findes ikke noget rigtigt eller forkert, ud over at du ikke må mærke skarp smerte. Dine øjne må derfor gerne være lukkede under klassen. Du skal ikke ligne de andre eller præstere noget. Har du brug for hjælp i løbet af klassen, løfter du blot din hånd.

Klassen indledes gerne med en kort meditation som kan hjælpe dit nærvær ind på yoga måtten. Jeg afslutter i stilhed, med en længere afspænding på ryggen, som giver dig mulighed for at restituere og integrere alt det du lige har aktiveret i dig selv. Jeg kan også finde på at lave mere restorative stillinger og bruge elementer fra Body SDS.

Klasserne er for alle, begyndere som øvede. Kom som du er. Afhængig af lokation kan der være forskel på om du skal medbringe yogamåtte eller ej. Det vil fremgå når du booker. Lad dit lækre lycra blive hjemme og kom i dit bløde tøj som du kan bevæge dig i, og så du kan holde varmen undervejs.

ET MØDE MED DIG SELV - EN INDRE PRAKSIS

I yoga fordybelsen er der en åbning for at få lov at mærke tilstanden i krop og sind. Jeg inviterer dig til at mærke efter, være med og give slip på hvad end der dukker op i løbet af klassen.

ET STILLE RUM

Mit yoga rum er et stille rum. Når vi taler sammen før og efter klasserne er det med små stemmer. På den måde giver rummet dig et fristed fra at skulle samtale og mulighed for at gå ind i dig selv inden klassen begynder. Har du brug for at tale med mig er du altid velkommen til at henvende dig både før, under og efter klassen. Kom i god tid.

ALTID I BEVÆGELSE

Bevægelse har altid været en essentiel del af mit liv. Det holder min krop stærk og glad, og mit sind lyst.

Den første halvdel af mit liv levede og åndede jeg for gymnastikken og underviste mange forskellige hold igennem 7 år. Inden for Body SDS har jeg haft trænings hold og undervist på grunduddannelsen. I 2012 tabte jeg mit hjerte til Bikram Yoga og er siden blevet grebet af Yogaen, som har givet mig endnu en vinkel til at fordybe mig, nørde og udvikle min viden om kroppen. Yoga for mig er en indre praksis.

Jeg har en 200 timers Yin Yoga Lærer Uddannelse fra Sattva Yoga. Advanced Yoga Teacher Training II Chandra Sekvensering II Yoga Nidra II Blid Yin til Yang II 33 LEKTIONER også fra Sattva Yoga. Jeg starter børneyogalære uddannelse hos Lille Yoga Hus til februar 2020.

Screenshot_20180914-213601_2.jpg
Screenshot_20180914-212116_2.jpg

RETREATS

Jeg har retreats i støbeskeen med fokus på Body SDS, Simple Detox, Yin Yoga og Meditation.

Savasana ...Every day, a little bit of dying
— Pattabhi Jois