Terapeutisk Samtale

 
 

Terapeutisk Samtale

I 2021 gik jeg i gang med et drømme studie som familieterapeut ved Blackbird Institute. Studiet præsenterer teorien og forskningen, som giver mig en dybere forståelse af os som mennesker, og som får puslespilsbrikkerne fra min erfaring gennem kropsterapi, til at rasle på plads. I den forbindelse åbner jeg op for individuelle terapeutiske samtaler og parterapi.

Hvad er en terapeutisk samtale?

I samtalen forholder jeg mig nysgerrigt til dit liv og dine relationer. Det kan være stort og det kan være småt. Det kan være din rolle i din familie, din rolle som partner, forælder eller kollega. Det kan være svære valg du står overfor og uhensigtsmæssige handlemønstre. Det kan være bekymringer der fylder for meget eller vaner der er svære at bryde. Jeg arbejder oplevelsesorienteret og læner mig op af min viden og erfaring med kropsterapi. Mit fokus er altid - proces fremfor indhold og følelser fremfor fakta.

Hvad er parterapi hos mig?

Jeg får lyst til at kalde mig for en oversætter. Ofte kan det være svært at høre hvad den anden siger, fordi konfliktens fart kan gøre os døve og blinde. Jeg er optaget af jeres samspil og jeres følelser her og nu. At få klarligt jeres (måske) uhensigtsmæssige handlemønstre der kan gå i hårdknude, og hvor i sårer hinanden bevidst eller ubevidst. Jeg er nysgerrig, og bruger en del tid på at tale med jer hver for sig, hvor den anden blot lytter.

Jeg studerer Familieterapi på Blackbird Institute ved Fie Hørby 2021 - 2024 ( 1. år: Relations -og Livskompetence. 2. år Relationskompetent Leder & Familierådgiver. 3. & 4. år Familie -og Psykoterapi).

 
 
You have to keep breaking your heart until it opens
— Rumi